Tim Skovrup

Man kan planlægge meget i livet. Kurser. Fridage. Indkøb af grundstammer. Men man kan ikke planlægge vejret. Dagen efter podningskurset i Give havde jeg taget en fridag. Den var strategisk placeret – med forhåbning om milde temperaturer, blød jord og optimale forhold for mine første selvstændige podninger. Vejrguderne havde dog andre planer.   Fridagen var besluttet allerede ugen før kurset. Optimisme var der nok af. Men om morgenen stod termometeret på minus 8 grader. Jorden i drivhuset var hård som beton, og mine planer om potning blev parkeret hurtigere end en dårlig projektidé i styregruppen. Så længe frosten bider, bliver der ingen nye æbletræer. Man må kende sine begrænsninger. Og jordens. Men på tredjedagen – den 21. februar – skete miraklet. Plusgrader. Sneen forsvandt i forbløffende fart, som om selv den havde fået besked om, at nu var det tid. For en sikkerheds skyld havde jeg allerede dagen før sat en sæk planteskolejord i kælderen til optøning. Man er vel p...

  Nogle går til keramik. Andre går til yoga. Og så er der os, der melder os til podningskursus i æbletræer en mørk februaraften i Give. Det skulle vise sig at være tre timer med koncentration, skarpe knive, strenge godkendelser og et overraskende strejf af kongelig danmarkshistorie. For når man først står med podekniven i hånden og forsøger at forene kvist og grundstamme i et vellykket ægteskab, opdager man hurtigt, at man ikke er den første i Danmark, der har haft æbler på hjernen. Her er min oplevelse fra en aften i podningens tegn – og en historie fra dengang æbletræer næsten blev indført ved kongelig ordre. Podekursus i Give – 18.02.2026 Så kom dagen endelig. Mit første kursus i den fornemme kunst at pode æbletræer. Sjældent har jeg været så klar til et kursus. Vi var 25 deltagere – en god blanding af unge og ældre – og allerede fra start stod det klart, at tiden ville blive vores største modstander. Kurset startede kl. 19 og vi skulle være ude igen kl. 22. Tre timer t...

  Nogle mennesker tager på retreat, andre køber en racercykel. Jeg tog efteruddannelse i projektledelse… og endte med at ville pode æbletræer. I år har jeg nemlig besluttet mig for at skifte boldbane. Ikke bare lidt – men helt. Denne gang vil jeg have kunsten at pode æbletræer ind under huden. Sådan rigtigt. Med snit, voks, historie og dyb respekt for træer, der har stået længere i verden, end jeg selv har. Det hele begyndte egentlig ret uskyldigt. Men som med så mange gode historier starter det med et kursus, et æble – og en mand med flere øgenavne end de fleste har sokker.   Første kursus afholdes i Give den 18 februar, med selveste Boi Jensen fra De gamle sorter . En af Danmarks æbleguruer – og nu min første læremester i podningens ædle kunst Før første kursus: dokumentation af alle 10 fingre. Om lidt leger jeg ninja med en skarp podekniv – lad os se, hvordan status er bagefter.   Sidste forår tog jeg efteruddannelse inden for projektledelse. Præsentation, mode...

  Vinteren er kommet til landet. Den slags vinter, hvor haven ligger fuldstændig stille, pakket ind i sne som i en alt for tyk dyne. Jorden er frossen, planterne har taget vinterhi – og jeg står indenfor og sukker endnu engang over erkendelsen af, at der altså er lidt lang tid til foråret. Haven ser uskyldig ud lige nu. Næsten fredelig. Som om den prøver at bilde mig ind, at den ikke snart kræver alt min tid, opmærksomhed og kærlighed. Jeg ved bedre. For selvom haven hviler, er forberedelserne allerede i fuld gang – i mit hoved. Der bliver bladret ivrigt i havebøger. Der surfes på internettet med formuleringer som “nem køkkenhave” og “planter der passer sig selv” (spoiler: de findes ikke). Hvad skal dyrkes i køkkenhaven i år? Hvad skal ændres? Hvad skal væk – og hvorfor lod jeg det overhovedet komme ind sidste år? Et lille udvalg af havebøger fra mit eget, beskedne bibliotek ligger altid klar. Det er ikke fordi, internettet ikke findes – for det gør det jo, og det ville ud...