Når ribsbusken bugner – og sommeren kan tappes på flaske
Nogle høster kartofler. Andre høster gulerødder.
Jeg høster gamle fortællinger.
For når ribsene bliver modne, følger historierne næsten altid med. Historier om lykke, overtro, gamle havefolk og den stille glæde ved at fylde kurven mellem sommerens regnbyger.
I år blev det en høst, jeg sent vil glemme.
I sidste uge var mine ribs blevet modne.
Vi havde lige et par dage med regn, så jeg listede ud mellem bygerne og fik plukket de første klaser. Der er nu altså noget særligt over at stå i haven med regndråber på bladene og modne ribs hængende som små glaskugler.
Mange af grenene ligger næsten vandret under vægten af de mange klaser, og busken har gjort sit bedste for at bevise, at den fortjener sin plads i haven.
Der findes gamle fortællinger fra både Danmark, Sverige og Nordtyskland om, at en stor og sund ribsbusk varslede et godt år.
Man sagde:
Hvor ribsene bugner, mangler gryden aldrig fylde
Jeg ved ikke, om de gamle havde ret... men når jeg ser min Champagne Zitavia i år, må jeg indrømme, at jeg får lyst til at tro på dem
Det er et af de ordsprog, der fortæller meget om den tid, hvor haven ikke blot var en hobby, men en nødvendighed.
Træk sommeren ind i huset
En anden gammel skik fascinerede mig.
Man skulle plukke årets første modne klase ribs og hænge den op i køkkenet.
Man mente, at den trak sommeren ind i huset, så resten af høsten ville blive rig og lykkebringende.
Det må jeg næsten prøve næste år.
Man ved jo aldrig...
Beskæring med lidt respekt for de gamle historier
Mens jeg høstede de mange bær, benyttede jeg samtidig lejligheden til at beskære buskene.
Det var ærlig talt tiltrængt.
Leger jeg med ilden?
Ribs blev heldigvis aldrig betragtet som en farlig hekseplante.
Tværtimod.
Den blev regnet for en fredelig og lykkebringende plante i haven.
Og gudskelov for det...
...for jeg fik beskåret buskene om formiddagen.
Ifølge gamle tyske overleveringer skulle man nemlig ikke beskære ribs efter solnedgang, da det kunne forstyrre havens lykke.
Den regel fik jeg heldigvis overholdt.
Til gengæld havde jeg glemt én vigtig detalje...
Månen.
Gamle havefolk mente nemlig ofte:
- Beskæring ved aftagende måne gav sundere buske.
- Plantning ved tiltagende måne gav kraftigere vækst.
Så hvis buskene brokker sig næste år, ved jeg måske hvorfor...
Sommer på flaske og glas
Høsten blev heldigvis stor.
Min kone tryllede en stor del af bærrene om til både ribsgele og ribssaft.
Denne gang blev resultatet næsten overraskende lyst.
Saften ligner nærmest æblesaft, og geléen kunne let snyde én ved første øjekast.
Men smagen...
Den er fantastisk.
De lyse ribs giver en mildere og en anelse sødere smag end de klassiske røde ribs.
Sommer på flaske og glas, ganske enkelt.
De røde ribs og blodets styrke
Nu vi er ved røde ribs...
Vidste du, at de røde ribs i gamle dage blev forbundet med blodets styrke?
Den gamle tanke om, at røde planter kunne styrke blodet, går igen hos mange gamle lægeplanter.
Ribs blev derfor brugt mod feber, halsonde, dårlig appetit og det, man dengang kaldte "hedt blod".
Ribssaften blev betragtet som både kølende og rensende for kroppen.
Det får mig til at spekulere på, om der mon stadig findes gamle apotekerhaver rundt omkring i landet, hvor nogle af de gamle ribssorter stadig vokser.
Det kunne være spændende at finde ud af.
Indtil næste gang...
Pas godt på haven, del lidt af høsten med fuglene, og husk at lytte til de gamle fortællinger. De har ofte overlevet længere end os selv.
Kommentarer
Send en kommentar