Plantemarked, ulykkelig kærlighed og en hosta med nerver af stål

 Der findes få steder, hvor havefolk opfører sig mere ufornuftigt end på et plantemarked.

Vi ankommer med de bedste intentioner:

"Jeg skal bare kigge."

En halv time senere står vi med planter, vi aldrig har hørt om, som vi pludselig er overbeviste om, at vi ikke kan leve uden.

Lørdag gik turen til plantemarked i Geografisk Have i Kolding, og heldigvis kom jeg hjem med færre planter end frygtet.

 

I lørdags gik turen til plantemarked i Geografisk Have i Kolding.

Vejret var perfekt, der var mange flotte stande og masser af glade plantefolk. Dog må jeg indrømme, at jeg kom til at tænke på de gode gamle dage, hvor markedet blev afholdt på Grundlovsdag. Dengang var der næsten dobbelt så mange stande, og man kunne bruge en halv dag på blot at komme hele vejen rundt.

Jeg havde naturligvis min trækvogn med.

Man ved jo aldrig, hvilke planter der pludselig beslutter sig for at springe i favnen på én. Når først det sker, er der ingen vej tilbage. De slipper først, når de sidder sikkert placeret i trækvognen på vej hjem mod deres nye adresse.

Til min egen overraskelse blev det dog et ganske begrænset indkøb.

Kun to planter.

Jeg er stadig lidt i chok.

 Løjtnantshjerte Alba – et risikabelt haveægteskab

Den første plante blev et hvidt løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis 'Alba'.

En virkelig smuk staude, som jeg længe har beundret på billeder hos andre havebloggere. Nu skal den så gøre forsøget hjemme hos mig.

I første omgang får den lov til at bo i en krukke sammen med andre spændende stauder, som er flyttet ind inden for det seneste år.

Det er nemlig ikke første gang, jeg prøver kræfter med løjtnantshjerter.

Mine tidligere eksemplarer forsvandt efter et par år. Om de flyttede frivilligt, blev fornærmede eller blot havde andre planer, ved jeg ikke.

Så denne gang må jeg holde lidt bedre øje med den, så vi kan få etableret det perfekte haveægteskab.

Og allerede her opstår udfordringen.

For løjtnantshjerte er jo et symbol på ulykkelig kærlighed, længsel, tabt kærlighed og hjertesorg.

Det er ikke ligefrem den mest lovende start på et forhold.

Ifølge en gammel fortælling forelskede en ung løjtnant sig håbløst i en kvinde, som ikke gengældte hans følelser. Han gav hende gaver og opmærksomhed, men blev afvist hver gang. Til sidst brast hans hjerte af sorg, og blomsten opstod som et symbol på hans ulykkelige kærlighed.

Man må sige, at det er en tung bagage at flytte ind i haven med.

Heldigvis har den hvide form 'Alba' fået nogle langt mere positive betydninger gennem tiden.

Ren kærlighed.
Hengivenhed.
Fred.
Uskyld.

Og i den victorianske blomstersymbolik betød den hvide løjtnantshjerte:

"Jeg vil aldrig glemme dig."

Det lyder straks mere lovende.

Så nu satser jeg på, at vi får et langt og lykkeligt forhold uden hjertesorg, drama eller pludselige forsvindinger.

 Hosta 'Hear No Evil' – havens nye tryghedsnarkoman

For den aner endnu ikke, hvad der venter derude.

Dræbersnegle.

Tørke.

Konkurrerende stauder.

Og den evige kamp om lys, vand og opmærksomhed.

Nogle vil sikkert mene, at jeg er lettere bindegal, når jeg fortæller om min teori omkring hostaer.

Men jeg står ved den.

Jeg er overbevist om, at nye hostasorter er tryghedsnarkomaner.

Hvis man får en stor gammel hosta fra naboen, så planter man den ud, og den går straks i gang med at erobre verden.

Men nye hostasorter?

De opfører sig som unge mennesker på deres første dag i en ny skole.

De vil helst lige se tingene an først.

Derfor får mine nye hostaer altid lov til at bo i potter og krukker de første år. Ikke alt for store potter. Bare lidt større end den, de kom hjem i.

Efter et år eller to flyttes de til noget lidt større.

Og først derefter får de lov til at blive sluppet fri i haven.

Det svarer lidt til at sende børn hjemmefra.

Man skal være sikker på, at de er klar til virkeligheden.

Så nu står både løjtnantshjerte og hosta under observation.

Den ene med en fortid fyldt med hjertesorg.

Den anden med behov for tryghed og stabilitet.

Jeg glæder mig allerede til at se, hvem af dem der først finder sig til rette i haven.

Og hvis erfaringen holder stik, så skal de nok begge to overraske mig.