Solbær online – jagten på de sjældne bær endte lykkeligt
Når man først begynder at interessere sig for gamle frugtsorter, sker der noget mærkeligt.
Pludselig står man ikke længere og kigger på blomster eller stauder.
Nej.
Man sidder en sen aften og leder efter solbærsorter med tyske navne, som næsten ingen mennesker længere dyrker.
Og før man ved af det, har man trykket "bestil".
Denne historie handler om netop sådan et øjeblik.
Og det er faktisk lidt farligt.
For når først man begynder at interessere sig for gamle sorter, findes der tilsyneladende ingen vej tilbage.
Efter en del planteskolebesøg og plantemarkeder måtte jeg til sidst erkende, at de sorter jeg jagtede, ganske enkelt ikke fandtes i den almindelige handel.
Så jeg gjorde noget, som jeg normalt er lidt forsigtig med.
Jeg bestilte planter online.
Nu har jeg jo hørt historierne.
Dem har vi alle.
Planter der ankommer i en tilstand, som minder om et avanceret puslespil med flere tusinde brikker.
Pakker der har været på rundtur i hele Europa.
Planter der ved ankomsten mest af alt ligner noget, der burde komposteres med det samme.
Så forventningerne blev holdt på et fornuftigt niveau.
Jeg bestilte.
Betalte.
Ventede.
Og håbede.
Til min store overraskelse fungerede det hele fuldstændig gnidningsfrit.
Betaling, mails, ordrebekræftelser og forsendelse kørte præcis som det skulle.
Selv fragtmanden virkede til at have styr på situationen.
Så kom den forløsende SMS:
"Din pakke er leveret."
Da jeg ikke selv var hjemme, måtte jeg straks kontakte min datter for at få status på den yderst vigtige sag.
Stod pakken der?
Det gjorde den.
Så begyndte spændingen for alvor.
For det er jo først dér, man finder ud af, om man har købt planter eller botaniske katastrofer.
Planterne var pakket omhyggeligt og forsvarligt ind.
Ingen knækkede grene.
Ingen tørre pinde.
Ingen tragedier.
Tværtimod.
Planterne var i overraskende flot stand.
Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at ikke et øje var tørt herfra 😄
Så ja...
Det kan sgu lade sig gøre.
Og hvad var det så for nogle sjældne skønheder, der havde fået mig til at tage chancen?
Ingen ringere end:
Rosenthals Langtraubige
og
Silvergieters Schwarze.
To gamle solbærsorter, som har stået højt på ønskelisten i lang tid.
Så nu begynder næste kapitel.
At få dem plantet.
At se dem etablere sig.
Og forhåbentlig om nogle år kunne høste de første bær.
For det er jo sådan med havefolk.
Vi køber sjældent en plante for næste uge.
Vi køber den for de næste mange år.
Og det er måske netop dét, der gør havelivet så fascinerende.
Et lille klik på internettet.
En pakke ved døren.
Og pludselig er fremtidens solbærhøst rykket et skridt nærmere.
Ja men sikken en historie, jeg troede, du måtte bestille i udlandet og så får du en pakke fra Plantetorvet. Har du aldrig bestilt på nettet før, det må man gøre en gang imellem, jeg har en haveveninde, der bestiller i Tyskland, det tør jeg ikke.
SvarSletHeld og lykke med de nye planter.
Jeg har altid været lidt betænkelig ved at bestille planter online
SletNår man læser anmeldelser på Trustpilot og andre steder, støder man jo jævnligt på historier om planter, der ankommer i en tilstand, som bedst kan beskrives som "botanisk førstehjælp påkrævet"
Så jeg må indrømme, at jeg havde mine tvivl.
Men nu har jeg prøvet det.
Og denne gang var det faktisk en succes hele vejen igennem. Planterne ankom i fin stand, emballagen var i orden, og hele forløbet fungerede præcis, som man kunne håbe på.
Det er jo lidt farligt.
For nu er en mental barriere blevet nedbrudt
Så mon ikke der sniger sig flere onlinebestillinger ind i fremtiden?
Jeg frygter lidt, at jeg nu har åbnet døren til endnu flere sjældne solbær, ribs og andre spændende frugtbuske, som jeg hidtil har været forskånet for at opdage.
Min samvittighed er lettere bekymret.
Mine planteønskelister er begejstrede.
Og min pengepung er allerede begyndt at ryste lidt
Det virker meget beroligende, hvis man nu skulle få lyst til planter som slet ikke kan skaffes på anden måde. For øvrigt har jeg én enkelt gang fået nogle planter hjem fra Holland - og de lever da endnu:-) Det bliver spændende at høre hvad der er så specielt ved de tyske sorter - bortset fra de er gamle!
SvarSletHilsner fra Ulla
Jeg foretrækker nu stadig at besøge planteskoler og plantemarkeder for at finde mine planter
SletDer er altså noget særligt ved at gå rundt mellem planterne, studere dem, vende potterne og måske falde over en spændende plante, som man slet ikke vidste, man manglede
Men jeg oplever desværre ofte det samme som dig. Uanset hvilken planteskole man besøger, møder man ofte de samme 3-4 sorter inden for næsten alle plantegrupper.
Det er lidt synd, for der findes jo en hel verden af spændende sorter derude.
Jeg savner også, at nogle planteskoler tør gå lidt mere på opdagelse og tilbyde et bredere udvalg. Men jeg kan samtidig godt forstå dem. Der skal jo være et kundemarked, som efterspørger planterne, og jeg har på fornemmelsen, at vi plante-nørder, der jagter gamle sorter og sære navne, nok tilhører mindretallet
Så rent forretningsmæssigt giver det nok mere mening at sælge de sorter, som alle kender.
Det interessante er, at Tyskland ofte virker til at være flere skridt foran på det område. Hver gang jeg kigger hos tyske planteskoler, dukker der gamle sorter op, som for længst er forsvundet fra danske kataloger.
Nogle gange får man næsten følelsen af, at tyskerne har gemt vores gamle sorter for os og passet godt på dem gennem årtier
Og det er jo netop sådan nogle planter, der får pulsen til at stige hos os plantejægere. Ikke nødvendigvis de flotteste eller mest moderne sorter, men dem med historien, personligheden og fortællingen bag sig
Godt du fik dine ønsker opfyldt. Hvis man har nogle helt specielle ønsker, kommer man ikke uden om nethandel, er min erfaring. Jeg har kun en enkelt gang fået en forkert plante, en hvid kanelbusk i stedet for en mørk. Økonomisk set er det nok hip som hap, om man kører til en fysisk planteskole I Danmark eller får planterne sendt fra lande i EU. Derimod synes jeg, det er dyrt at få planter tilsendt inden for landets grænser.
SvarSletJeg er skam godt tilfreds med de nye planter
SletOg nogle gange må vi plantejægere nok erkende, at hvis vi vil have fat i de mere specielle sorter, så er internettet blevet en nødvendig del af værktøjskassen.
Alternativet er jo ofte at køre til den modsatte ende af landet for at se planten med egne øjne, inden man køber den. Og når man regner benzin, tid og kaffe undervejs med, så overstiger transporten hurtigt fragtomkostningerne
Så længe planteskolerne leverer sunde og velpassede planter, tror jeg også, at kunderne vender tilbage. Det gjorde jeg i hvert fald denne gang.
Jeg oplever også, at de danske planteskoler generelt ligger i den højere ende prismæssigt, men sådan er udviklingen jo blevet på mange områder gennem årene.
Til gengæld ved man ofte, at man støtter dygtige fagfolk, som bruger mange år på at dyrke og passe planterne frem til salg.
Men nu stopper vi lige der, før bloggen udvikler sig til et økonomisk debatforum
Lad os i stedet glæde os over, at to sjældne solbærsorter er landet sikkert på adressen og forhåbentlig bliver starten på mange års gode høster og spændende plantehistorier
Lykkelig slutning. Men så vidt jeg har hørt er Plantetorvet et kvalitet sted at net handle. Ikke jeg har ret meget erfaring i nethandel. Jeg har kun handlet 2 steder, Blomsterverden og Frøbutikken, begge danske osse.
SvarSletDet kan være det er bærbuske vi skal kaste os over istedet for gulerødder og salat. Det æder sneglene jo. Men bærbuske derimod er straks svære fordøjelig for bæsterne. Til gengæld er fuglene jo glade for de lækre bær. hihi..
Det bliver spændende at se hvordan solbærrene arter sig i din have.
hilsner Gunvor
Plantetorvet har faktisk leveret yderst professionelt
SletJeg må indrømme, at jeg næsten gik til opgaven med den indstilling, at jeg ville forsøge at finde en eller anden fejl ved leveringen.
Man er vel haveejer og naturligt skeptisk efter at have læst alle de skrækhistorier gennem årene
Men jeg måtte overgive mig.
Alt var simpelthen i orden.
Pakningen, planterne, kommunikationen og leveringen.
Jeg kunne ganske enkelt ikke finde noget at sætte en finger på.
Jeg elsker jo at kaste mig ud i nye haveeventyr, og da interessen for bærbuske begyndte at tage fart, måtte jeg tænke lidt strategisk.
For hvad ønsker husstanden egentlig?
Konen ser saft, når hun ser en bærbusk.
Mine to piger ser også saft.
Jeg ser gamle sorter, plantehistorie og spændende genetisk materiale
Men heldigvis ender vi alle ved samme busk.
Så den situation har jeg udnyttet til fulde.
Indtil videre er der nemlig ikke kommet én eneste officiel klage over størrelsen på min solbærsamling.
Tværtimod virker det som om, at udsigten til hjemmelavet saft har skabt en ganske effektiv fredsaftale mellem familien og samleren af sjældne solbærsorter 😄🌿
Og ja... dræbersneglene plages jeg stadig af.
De har tilsyneladende heller ikke læst reglerne for god naboskik.
Men kampen fortsætter. Sneglene er stædige, hønsene er sultne, og jeg har endnu ikke tænkt mig at overgive haven til de slimede invasionsstyrker
Ja, dette med bestillknappen kjenner man meget godt til. Men ikke akkurat når det gjelder solbær. Eller generelt frukt- og bærsorter. Det skal innrømmes at undertegnende i fjor endelig fikk tak i en gul bringebærbusk. Ja, jeg har bestilt flere ganger, men alltid endt opp med nok en rød. Nå for en uke siden fikk jeg (ta-ta) tak i en sort bringebærsort! Det hos mitt lokale sommerblomstgartneri.
SvarSletIngen skal påstå at hagefolk ikke lever spennende liv.
/Irene
Havefolket lever skam et utrolig spændende og eventyrligt liv
SletVi køber jo ofte katten i sækken – eller måske rettere sagt planten i potten
Når vi står på et plantemarked eller klikker "bestil" på en planteskole, køber vi i virkeligheden en drøm om, hvordan planten måske kommer til at se ud om nogle år.
Resultatet kender vi først senere.
Måske bliver den præcis så flot, som billederne lovede.
Måske bliver den endnu flottere.
Og indimellem finder planten på noget helt tredje, som ingen havde forudset
Det er faktisk noget af det, jeg holder allermest af ved havelivet.
Man sår, planter, flytter og eksperimenterer, men der er aldrig nogen garantier.
Haven har altid det sidste ord.
Og heldigvis for det.
For hvis vi kendte alle resultaterne på forhånd, ville noget af eventyret jo forsvinde.
Så vi fortsætter gladeligt med at købe planter, som vi først rigtig lærer at kende om flere år, og kalder det ganske ubekymret for en hobby
Hvor er det dejligt, at der er nogle, der interesserer sig for de gamle frugt- og bærsorter. Jeg synes, det er så vigtigt, at de gamle sorter bliver ved med at eksistere.
SvarSletJeg vil nødig undvære mine besøg på planteskoler. Jeg synes, det er spændende at gå og kikke i udvalget, og nogle gange finder jeg planter, som jeg ikke kender i forvejen. Men kan man ikke finde en bestemt plante på planteskolen, er nethandel et godt alternativ, og jeg må sige, at jeg aldrig er blevet skuffet.
Hilsen Elna
Enig med dig
SletMange af de gamle sorter rummer nogle værdier, som bestemt er værd at passe godt på.
Der bliver heldigvis udviklet mange nye sorter med fokus på udbytte, sygdomsresistens og andre spændende egenskaber, og det er selvfølgelig vigtigt.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de nye sorter også besidder den samme robusthed og lange levetid, som mange af de gamle sorter har bevist gennem generationer.
Det svar får vi nok først om 5, 10 eller måske 20 år.
De gamle sorter har jo allerede bestået deres eksamen
De har overlevet skiftende haveejere, barske vintre, tørre somre og tidens skiftende mode.
Det giver dem en særlig charme i mine øjne.
Og så holder jeg også meget af at besøge landets planteskoler og plantemarkeder. Der er altid noget hyggeligt ved at gå rundt mellem planterne og falde i snak med andre planteinteresserede.
Man tager sjældent hjem uden nye idéer.
Og indimellem heller ikke uden nye planter
Jamen tillykke med de nye solbær. Dejligt at du kunne finde dem og endda få dem leveret lige til døren. Spændende at se hvordan de udvikler sig og hvordan frugten bliver.
SvarSletMange tak
SletOg ja, jeg glæder mig virkelig til at følge udviklingen af disse gamle solbærsorter.
Det er jo noget af det spændende ved at plante gamle sorter. Man ved aldrig helt, hvad der venter én, før planterne har fået nogle år på bagen.
Jeg er især nysgerrig på væksten, udbyttet og naturligvis smagen
For det er jo let nok at læse sig til beskrivelser i gamle bøger og kataloger, men det er først, når de står i ens egen have, at man lærer dem rigtigt at kende.
Og hvis de lever op til forventningerne, så bliver det ikke kun til spændende plantehistorier, men forhåbentlig også til masser af solbærsaft, syltetøj og andre gode sager.
Så nu begynder den svære disciplin, som alle havefolk kender:
At vente tålmodigt
Heldigvis er haveejere vant til at tænke i år frem for uger