Vinterferie i Holland og en GiveAway

Er lige frisk kommet hjem fra vinterferien i Holland, vi var på ferie i Center Parks i en lille by ved navnet America som ligger ca. 20 km. fra Venlo. Når der er familieferie med småbørn så er det dømt badeland HVER DAG... :) . Og lige en afstikker til Duisburg i Tyskland for at komme i Legoland Discovery, en miniudgave af "vores" legoland, men meget hyggeligt. 
 Nuvel... en af dagene gik turen til Venlo for at se byen, og lidt heldig var jeg også at kunne finde en planteskole dernede, planteskolen lignede en forvokset Plantorama..


 og priserne var næsten på samme niveau som herhjemme, og selvfølgelig kunne jeg ikke holde mig tilbage og lidt faldt dog også i vognen...
frø med storkroser Charters Double White og Double Apricot. En ny krydderurt "Salzkraut Osaka" den har jeg aldrig hørt om før !! så den skal prøves...
Og en pose hvide læggekartofler, de skal også prøves :)

Og til sidst nogle geoginer / dahliaer som jeg umiddelbart ikke har set herhjemme endnu..
Paso Doble, Honda Surprise, Honka White og Pink Giraffe, allesammen blir' omkring 90 cm høje..

En mand og hans træer i Holland..
 Og nu en lille solstråle historie fra ferien..
 En af dagene hvor var på vej tilbage til feriehuset så jeg dette hus med disse specielle træer
jeg stoppe op lige om hjørnet og sagde til konen at dette måtte jeg lige have et billede af. Og jeg stod der og beundrede træerne stod husejeren lige bag ved vinduet og kikkede på mig. lidt efter kom han ud af huset og gik hen imod mig, en mand omkring 70-75 år iført blå arbejds / keddeldragt og træssko.
 Jeg spurgte på mit "gebrocken" tysk om tilladelse til at tage nogle billeder af disse træer, og han har med garanti tænkt hvilken "bindegal turist" jeg var, nå jeg vil tage billeder af hans træer... men tilladelsen fik jeg da.
 Disse træer er "linned træer" det var det jeg kunne forstå, han talte hollandsk med lidt tyske ord til mig, og træerne havde han selv plantet for omkring 8 år siden, og han har selv formet dem. Bemærk de øvrige stedsegrønne planter...

 Se så lige dette megaflotte kunstværk, den har også selv lavet, den plantede han for omkring 10 år siden som en lille busk.

  Sikken kunstværk, og iøvrigt er det normalt i Holland at man formklipper deres stedsegrønne buske og træer fortalte han, og at det ikke er "normalt" i Danmark havde han kun hovedrysten tilovers for..
 Desværre nåede jeg ikke mere fordi resten af familien ventede i bilen og Niklas var sendt afsted for at hente mig... Kunne nu godt have brugt et par timer i hans selskab...
 og lige på vej tilbage spurgte han til mine Rhododendron hvor jeg havde dem i haven, og da jeg nævnte at enkelte stod i fuld sol ! rystede han på hovedet og sagde at de har det bedst ved at blive plantet ved siden af et træ !! Jeg nåede lige at bemærke at hans Rhododendron'er stod klods op af grantræerne og de så ud til at trives !!!

Andre billeder som jeg tog fra bilen, viser noget om hvad han sagde omkring normalheden med at formklippe.


 Det ovenstående billede har disse formklippede HELE vejen rundt om huset.
 
 Man kan ikke sige andet end at de gør noget ud af det...

  Og nu til det alvorlige.......

Nu gør jeg det også, det er da egentlig meget morsom.....

Alle som kommenter dette indlæg er med i potten til udtrækning af disse præmier som jeg 100% har hjemmebragt fra Holland. Ingen øvrige betingelser !!! og hvis man IKKE ønsker at være med i lodtrækningen men gerne vil kommentere indlægget så frabeder du bare lodtrækningen ;)

Der skal findes 2 heldige vindere til følgende....
 En Dahlia / geogine "Paso Doble", som vil passe perfekt i det hvide eller gule bed, bliver ca. 1 meter høj..

En pose frø med stokrose "Charters Double White" , passer til alt i haven......
 
Sidste frist for at komme med i lodtrækningen er fredag den 24 februar, og vinderne offentliggøres søndag den 26 februar.. 
Mojn og go' weekend

Kommentarer

  1. Hejsa Tim - og velkommen hjem fra ferie. Jeg troede lige et kort øjeblik, at man skulle lægge et billede på af sin fastelavnsudklædning - men så læste jeg lige lidt grundigere :) Jeg vil da frygtelig gerne vinde - så hermed et lod i potten :)

    (Hvor er det altså en svær forhidring med de kodeord, man skal skrive for at lægge en kommentar! De er meget utydelige...)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dit navn er nu lagt i potten, og jeg mener ikke at man skal skrive kodeord på mine indlæg ??? jeg er selv lidt træt af alle de kodeord....

      Slet
  2. Lyder som en dejlig ferie med plads til både børne- og voksenaktiviter. Det må have været det rene eldorado med den store planteskole og dejlige sager du der har hjembragt. Det er altid skønt at have minder fra en dejlig ferie :-)
    Jeg var med sønnikes fodboldhold i Holland sidste år i påsken og lagde også mærke til, at alt var formklippet og at der ikke var mange blomster i deres forhaver. Du har fundet nogle rigtig flotte eksempler. Og ærgerligt at du ikke kunne få mere tid sammen med den hollandske haveentusiast :)

    SvarSlet
    Svar
    1. uha... jeg kunne have brugt maaaange timer med denne herre, men som sagt det var familieferie ! så jeg måtte beherske mig desværre....

      Slet
  3. Hej Tim, fint billede af Batmann og Robin :)... Det lyder til at have været en dejlig ferie med lidt for alle i familien. Enormt flotte formklipninger, de dyrker dernede i Holland. Mon man også har tid til at passe et job, når man skal holde så mange formklippede planter pæne... Men smukt ser det ud.

    Jeg ville da ELSKE at vinde den smukke Paso Doble - den vil passe perfekt ind i mit hvid/gule bed, som jeg skal anlægge her til sommer.

    Mojn fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hollænderne virker til at være et meget rolig folkefærd, det tager det som det kommer og ingen hastværk der, det kunne vi danskere lære noget af...

      Dit navn er lagt i potten og jeg krydser fingerne for at Niklas og Pernille trækker dit navn ;)

      Slet
  4. Sikke et arbejde og præcision at formklippe SÅ meget i haven.......men smukt arbejde må man sige.

    Jeg vil vældig gerne forsøge med et lod i potten ;o)

    SvarSlet
  5. Hej Tim vi kommer jævnligt i Holland hos vores venner, og er der noget hollænderne går op i så er det haver. Det er helt almindeligt det du har set med formklip og træerne ( som forøvrigt findes i mange varianter, både fritstående og op ad husmure)

    Jeg vil gerne smide et lod i potten :-)

    ....hvis jeg kan sende indlægget! (jeg er ingen robot men har svært ved at tyde koderne)

    SvarSlet
    Svar
    1. du er med i potten, de koder skal jeg have kikket på !!!!

      Slet
  6. skønne billeder. jeg deltager da gerne med et lod:)
    Det nederste billeder er jeg lidt i tvivl om hvem der er hvem... er du Supermand eller Supermand? he he. Anne Gine

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre ingen af delene, men kun HAMSJELV........ the only one......

      Slet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Ja, det var dog forunderligt , som de klipper, men smukt, sjovt ser det ud. Det lydet, som om , det var en rigtig hyggelig familietur, godt der ogsaa blev LIDT plantetid til farmand :-)). God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en kanontur... og det holdt hårdt med lidt plantetid til mig, Niklas mente at vi skulle holde ferie UDEN de "grønne bæster"..

      Slet
  9. Hej Tim.
    Så må du til at skærpe saksen til en gang forårstrimning.
    Spændende atse andre måder at gøre tingene på.
    Tak, gerne et lod til mig.

    Hilsen
    Ole

    SvarSlet
  10. Jeg har lige lavet et nyt indlæg om, hvordan man ændrer det, så man ikke skal skrive den der træls kode. Så du må lige kigge hos mig, man skal nemlig skrive hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg gøre, og jeg takker på forhånd :)

      Slet
    2. nu har lige rettet det, lad mig hører hvis det stadig dukker op ??

      Slet
  11. Hej Tim,
    Sikke et arbejde at klippe alle de buske. Men på en eller anden måde også meget flot. Det der kunstværk var utroligt.
    Tak for kigget og vil gerne deltage med et lod.
    Mange hilsner
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. og velkommen til som fast læser, og du er nu med i potten ;)

      Slet
  12. Hej Tim
    Kender alt for godt det med at få probbet lidt havefornøjelse ind i ferierne ,men mener at når jeg har været i Sommerlande m.m så må de sørme også holde til at jeg får lidt sjov også, så det plejer at lykes.
    Fede klipninger de har i Holland.
    Skal du til pæon møde på onsdag.

    Hilsen Helle
    p.s vil da også gerne have et lod med i din Give away.

    SvarSlet
    Svar
    1. så er du med i potten, og ang. onsdag har jeg ikke lige taget stilling til endnu, men det er ikke helt udelukket at jeg dukker op :)

      Slet
  13. Ja det gør det, alt er ok her nu :o)

    SvarSlet
  14. Hvilken herlig ferie - for store og for små :o)
    Selvfølgelig sku du har noget med hjem fra den lækre planteskole - souvenirs skal man da ha med hjem ;o)
    Ærgerligt der ikke var mere tid til at snakke med den ældre mand, det ku sikkert være blevet en interessant samtale... men flotte billeder af en helt særlig have.

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  15. Det lyder som en rigtig skøn ferie i har haft der. Holland er jo et rigtig blomsterland, så det var godt du fik set lidt af det også og talt lidt med en ligesindet:-)Sjovt som de formklipper alting men meget spændende synes jeg. Jeg vil meget gerne deltage i lodtrækningen, rigtig god weekend:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. mojn "snart Besse'mor igen" ;)

      også en go weekend til dig...

      Slet
  16. Velkommen hjem igen fra ferie.
    Ser ud til at det har været noget af en god oplevelse.
    Tak for rundvisningen.
    Jeg kan rigtig godt li` billedet af huset og de specielle træer.
    Fine ting der kom i vognen. Held og lykke med det hele.
    Bliver spændende at se resultatet.

    SvarSlet
  17. Hej Tim. Velkommen hjem og sikke nogle fantastiske billeder. Jeg kan godt forstå, at det var svært at løsrive sig. Jeg synes dine planteindkøb var spændende, men jeg vil ikke være med i lodtrækningen, så jeg håber det bedste for alle andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg burde have købt mere ;) men konen var desværre med, så det sætter sine begrænsninger...

      Slet
  18. Hej Tim
    Man skulle tro, at du havde læst om mine planer om hvide og gule bede!
    Ved godt, at det ikke øger gevinst-chancen, men jeg har linket til dig, håber det er OK :-)
    I øvrigt sjovt, så stor forskel der er på plante-traditionerne... De går sandelig op i det, de hollændere! Flot, meget af det - måske også i overkanten, noget.
    Hej fra Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Og dertil går de meget op i grønsager og ost skal jeg lige hilse at sige... og det er en fin link du har fået lavet til mit indlæg ;)

      Slet
  19. Hej Tim :o) Velkommen hjem :o) Det var da lige godt pokkers at du kom tilbage fra Holland. Hvordan foregik det? Måtte familien binde dig skrigende til taget og ræse nordover? De billeder er jo helt forrygende. Her gik jeg og troede at englænderne var de eneste, som gik amok med en saks.. Jeg må vist en tur til Holland :o)Og så det sidste billede - er det din bror? Jeg syntes jo der er en slående lighed :o)))

    SvarSlet
  20. Strålende lighed med Batman !! tjaaa måske... !! ha..ha..
    Jeg blev selv temmelig overrasket over hvor meget hollænderne gik op i deres formklipning. Måske endda for meget !! men spændende er det i hvert fald.. og allerede nu er igang med at plage konen at efterårsferien må vi derned igen ;) Og det er vel i efteråret at vi skal have tulipaner i jorden, og hvor er det lige tulipaner hovedsagelig kommer fra ???? hæ..hæ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Da daaaaa, tulipaner i poser med usynlig velcro som klæber til dig når du rammer Holland :o))

      Slet
  21. Det var et interessant indlæg. Altid spændende at se billeder fra andre lande.

    Jeg kan vist lige nå at være med i din giveaway :-)

    God weekend

    Gitte

    SvarSlet
  22. jep... du nåede lige at komme med i vognen...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Et ikke planlagt haveprojekt

Projekt indkørsel

bagsiden af Have-medaljen - det uperfekte havemenneske