søndag den 22. januar 2012

Ny have-blogger

hallo allesammen, der er kommet en ny have-blogger imellem os :) Bloggen hedder "Lad romantikken blomstre".
 Jeg mødte Malene til foredraget med Marie-Louise "Den frodige have". Hun vil frygtelig gerne med på have-blogge-vognen, så jeg måtte forbi ude hos hende for lige at vise hvordan man lavede en blog...
Jeg håber at i tager godt imod hende...


fortsat go' søndag til jer alle...

fredag den 20. januar 2012

Formklipning foredrag med Havetid

Som tidligere nævnt var jeg taget til foredrag med "Havetid" i alias Jørn fra Silkeborg onsdags. Til dette foredrag kom der ca. 50 personer,  deriblandt også Jørn's kone Inger og selveste Fru Friis...., jeg var yderst beæret over at hilse på dem ;) .  Nuvel... i min lille lommebog fik jeg da lavet nogle "guldkorn" notater og her er de......
  •  Det bedste tidspunkt til at lave stikninger er i begyndelsen af sensommeren, når grenene er træagtige !
  • Sidste klipning omkring slutningen af september start af oktober inden frosten.
Og så skal lige hilse at sige at det nu kribler i hænderne med at forsøge det samme hjemme i haven, med at  formklippe diverse buske og træer.

Næste "pitstop" foredrag for mit vedkommende er...

Tirsdag den 31 januar kl. 19.30 i Christiansfeld
Op ad vægge og ned af stolper - slyng- og klatreroser
 Ses vi ???

Og lige til slut når jeg alligevel har "the book" ved hånden lige et par ekstra "kloge ord" som jeg har indsamlet... 

Magnoliaer får fine rødder i øverste jordlag, så de kan ikke lide at blive forstyrret af graveri eller uro, fordi de er så sarte at de har det bedst ved at lade dem være i fred.

Taksplanter gror hurtig, men må ikke stå i vand, for kommer sygdommene.


Snart go' weekend til jer alle

mandag den 2. januar 2012

1 januar

Men lige et tilbagekik på "slagmarken" juleaften..... vi finder stadig gavepapir i de mærkeligste hjørner af stuen !!

Nedenunder er så mine julegaver :)
og allerede nu har jeg tygget mig halvvejs igennem Dalby-bogen, en ganske udemærket bog...
Og det var så den jul...

1. januar - godt nytår til jer alle
Vores nytårsaften gik meget rolig herhjemme, det var kun os i hjemmet med ungerne... bare skønt...., så dagen derpå kom juletræet ud..
Dette juletræ kan fint genbruges i haven !! grenene putter jeg mellem roserne inden Kong Vinter kommer, og til foråret kommer grenene i kompostkværnen og derefter ud mellem rhododendronerne..

Tid blev der også til at muge ud hos kaninerne..
Dette "affald" bliver fordelt mellem stauderne og roserne, så har planterne og orm maden klar til foråret...

Lige til sidst et billede af en gang affaldstræ fra min arbejdsplads som jeg har fået hjem for 14 dages siden..
De skal bruges til højbede, fuglekasser og meget mere i haven !! så travlt får og har jeg allerede nu....

Have foredrag
En af de gode ting om efteråret og vinteren er de foredrag man kan komme til. De arrangeres hovedsageligt af Haveselskabet, disse kan ses på websiden www.haven.dk under fanebladet "det sker"..

Og man behøver ikke at være medlem af haveselskabet for at kunne deltage til disse spændende arrangementer, for ikke medlemmer koster det typisk kun 20 - 30 kr. ekstra for at deltage..
I denne måned vil jeg til følgende (dog med det forbehold at det hele hænger sammen på hjemmefronten !):

Onsdag den 18 januar kl. 19.30 i Haderslev
Formklipning
I nutidens små haver kan det være svært at styre planter og få plads til alle ønsker og drømme.
Derfor kan det være en god ide at opstamme træer og buske, for derved at skabe lys og plads til forskellige bunddækkeplanter.
De fleste planter har i virkeligheden godt af at blive klippet, det skaber ny vækst.
Husk at medbringe kaffen. 
Og det er Jørn fra bloggen Havetid som kommer og fortæller... 


Tirsdag den 31 januar kl. 19.30 i Christiansfeld
Op ad vægge og ned af stolper - slyng- og klatreroser
Slyng- og klatrerosernes verden er mangfoldig og spændende. I foredraget ”Op ad vægge og ned ad stolper”
vil Jens Otto Pedersen i ord, billeder og musik fortælle om de tidlige europæiske slyngroser, og om den
påvirkning indførelsen af roser fra Kina og Japan fik for forædlingen af nye storblomstrede sorter i både
Europa og USA. I moderne tid er det historien om bevidste, målrettede forædlinger. Altså et foredrag om
oprindelse, historie, slægtskab og om de forskellige typer af slyngroser og deres anvendelse. Samtidig er det
en præsentation af mere end 200 slyng- og klatreroser – stort set hvad der er på markedet i Danmark.

Fortsat god dag til jer alle :)