En af de gode ting her i efteråret / vinteren, er de spændende foredrag som haveselskabet og Rosenselskabet arrangere.
Jeg kan kun anbefale jer at deltage i disse foredrag, det giver virkelig go' have-appetit til at komme i haven !! med det forbehold at vejret endelig tillader dette...
Det første foredrag var om Roser som forgik i Bredebro, og det var med RosenGuru'en over dem alle, Ernst Jensen og han fik assistance af Birthe Jensen som er hans kone.
De gav os en god grundkursus i hvordan man får det bedste ud af sine roser på, og tre ting bed jeg mærke i ...
- 98% af landets roser lider af vand- og næringsmangel, dette er den STØRSTE hovedårsag for at de ikke trives.
- De skal have MASSER af vand, selvom det evt. lige har regnet, kunne det til tider ikke have været nok.
- Til foråret SKAL de klippes helt ned indtil der er RENT stang, selvom det næsten er helt nede ved jorden ;)
Her ses "Lad romantikken blomstre" og "Blomsterhatten" de sugede også
guldkornene til sig :)
Og næste pitstop..........
Græsser i Haven af Jens Theisen.
Turen gik mod vesten, indtil jeg næsten kunne dufte vesterhavet og dog kun næsten.....
Nemlig til Ribe, og den havekreds plejer altid at arrangere nogle virkelig spændende foredrag også denne gang ingen undtagelse...
"Lad romantikken blomstre" var også blandt gæsterne, og det er altid hyggeligt at mødes med de andre dejlige haveblogger...
Jens viste en del billeder om div. sorter som han vil anbefale at bruge hjemme i haven, om hvor gode og dårlige græstyper der findes.
Det var virkelig et spændende og have-appetit-vækkende foredrag...
og af "guldkorn" som jeg fik høstet.....
- Bedste tidspunkt til at plante græsser på er om foråret, for så kan de nå at lave et godt rodnet inden vinteren.
- Og græstyper som elsker sump / våde områder, anbefaler han: Japansk Star, kæmperør, sortgræs og morgenstjerne. Disse skulle være rigtig gode til evt. regnbede.
Ja....... SÅ SE HER !!!!! Hvordan har man så tænkt sig at JEG skal passe min slankekur, med sådan et lækkert stort sønderjysk kaffebord i pausen ????? Dette kræver virkelig ryggrad af den stærkeste stål for at kunne modstå dette !!!
Og har JEG det ????? - NEJ.... min ryggrad er som en medistepølse hvad det angår dette desværre !! Godt nok er jeg gået i sympati med hængepugsvin men det er ingen det siger at jeg også skal overhale de små grissebasser ???
Det endte med at jeg bed de sure opstød i mig og gik løs i kagerne. Og det har jeg ikke fortrudt ;) UHA.... for nogle gode kager, og ja... jeg fik et stykke af dem alle sammen ;)