Tænk... et hvidkål som var verdensberømt fra Danmark !!!, en kæmpe succes på eksportmarked.. wow !!! Men nu næsten er glemt, tæt på en total udryddelse her i landet - men gudskelov er der nogle helte fra genbanken som har reddet nogle frø af den legendariske hvidkål...
Det var hollændere, som bosatte sig på Amager i 1520'erne, som bragte den til landet.
Det siges at den var hård som en kanonkugle..
Her er foredragsholderen, sjældent har man set en person med brændende iver og engagement for et projekt med bevaring af de gamle grønsagssorter.
En ekstrem vigtig del af dyrkningen, var at lade nogle af kålene gå i blomst for at kunne høste frøene, og dette gjorde man i generationer. det var livsvigtig dengang... Men nu til dags ????... desværre ikke mere..
Fornem bryllupsgave dengang på Amager, dengang stod frøavl i meget høj kurs..
Legenden kom også under frøforældning, så der var nye spændende sorter på vej..
Spændende krydsninger med Hvidkålen som
kongelig genleverandør.
Det er altid fedt at udlandet er begejstret for Danske produkter, men desværre blev denne legendariske succes også enden på legenden her i landet.
- fordi udlandet begyndte selv at dyrke og frøformere hvidkålen, og med tiden blev de gode danske frøproducenter opkøbt og lukket af udenlandske frøfirmaer..
Skulle man være "heldig" at kunne finde nogle "danske" frøsorter på markedet så er de hovedsageligt blevet dyrket i udlandet, og så er det ikke sikket at sorten har tilpasset sig det danske klima.
For at være en DANSK sort, skal den være dyrket og tilpasset det danske klima.
Og så forstår jeg bedre, at nogle af mine nye tomatsorter som jeg har fået hjem fra det sydlige europa, ikke helt lever op til de beskrivelse som sorten burde være..
Her til slut, sætning som giver lidt stof til eftertanke..
Historien hylder slagmarkerne, hvorpå vi møder vores død, men undlader at tale om markerne, som vi lever af.
Historien kender til navnene på kongernes uægte børn, men husker ikke navnene på de planter, som sikrer os livet.
Dette er den menneskelige dårskabs veje.
af J. Henri Fabré (1823-1915)
Ja det er stof til eftertanke - det sidste. Interessant læsning selvom jeg ikke går op i grønsager. Ting vi er mange der ikke ved ret meget om.
SvarSletMojn
Ak ja, den menneskelige dårskab! Og vi synes endda at vi lever i et videnssamfund... Godt der stadig findes ildsjæle som forstår at tage vare på det vigtigste af alt: den mad vi skal leve af.
SvarSletFint indlæg!
Hilsner fra Ulla