Tim Skovrup

  Når man bliver inviteret ind i en have, tror man ofte, at man ved nogenlunde, hvad der venter. Det troede vi også... Men denne have havde besluttet sig for at snyde os fuldstændigt. Først blev vi mødt af en smuk gammel gård med kæmpestore træer, hyggelige kroge og en parkagtig have, hvor skuldrene helt automatisk faldt ned på plads. Og så... stod vi pludselig foran en gammel gyllebeholder. Jeg tænkte: "Nå ja... den er da meget fint groet til." Fem minutter senere stod vi midt i noget, der mindede om et sydlandsk ferieparadis, og jeg var allerede mentalt i gang med at bestille en Piña Colada. Kom med rundt i endnu en fantastisk have fra vores tur syd for grænsen. En have fyldt med kreative idéer, gæstfrihed, veteranbiler, en Porsche-traktor... og en gyllebeholder, som fuldstændig stjal overskrifterne.  Efter besøget hos Sabine gik vi videre mod næste have på gaden, nummer 217. Der var ikke langt at gå, men vi nåede alligevel at få samlet tankerne lidt. Vi var ærlig ta...

Lørdag gik turen syd for grænsen sammen med to gode havevenner. Målet var "Offener Garten" i Schleswig-Holstein, hvor private haveejere åbner deres haver for besøgende. Med kamera, godt humør og en forventning om at finde inspiration drog vi afsted mod det nordvestlige Tyskland. Dagens første havebesøg blev hos Sabine i Oster-Schnatebüll, og allerede her blev vi mødt af noget ganske særligt. Ikke blot en flot have, men et sted hvor historie, kreativitet og gæstfrihed gik hånd i hånd. Her fik gamle vinduer, badekar, mælkespande og andre skatte fra gårdens fortid nyt liv mellem blomster og buske. Samtidig blev vi mødt med en varme og imødekommenhed, som gjorde besøget til meget mere end blot endnu et havebesøg. Det blev begyndelsen på en dag fyldt med oplevelser, inspiration og gode historier. Her kommer første del af haveberetningen fra Sydslesvig.  Lørdag morgen drog to søde havevenner og jeg på haveeventyr i Tyskland. Anledningen var den store "Offener Garten" i S...

  Når man først begynder at interessere sig for gamle frugtsorter, sker der noget mærkeligt. Pludselig står man ikke længere og kigger på blomster eller stauder. Nej. Man sidder en sen aften og leder efter solbærsorter med tyske navne, som næsten ingen mennesker længere dyrker. Og før man ved af det, har man trykket "bestil". Denne historie handler om netop sådan et øjeblik. Efter tomater og æbler er det nu også lykkedes solbær at snige sig ind på listen over planter, jeg finder stærkt interessante. Og det er faktisk lidt farligt. For når først man begynder at interessere sig for gamle sorter, findes der tilsyneladende ingen vej tilbage. Efter en del planteskolebesøg og plantemarkeder måtte jeg til sidst erkende, at de sorter jeg jagtede, ganske enkelt ikke fandtes i den almindelige handel. Så jeg gjorde noget, som jeg normalt er lidt forsigtig med. Jeg bestilte planter online. Nu har jeg jo hørt historierne. Dem har vi alle. Planter der ankommer i en tilstand, som minde...