Når foråret banker på – fra skovbund til tomatfrø
Den 1. marts. Datoen har en særlig klang. Ikke fordi kalenderen nødvendigvis samarbejder, men fordi håbet gør. Det er dagen, hvor vi havefolk officielt begynder at kigge mistænkeligt længe på jorden og tænke: “Er det nu?” Fint og køligt vejr. Den slags vejr, der lover forår, men stadig holder lidt igen. Jorden i haven er ærlig talt alt for kold og tung til, at det giver mening at grave rundt i den. Jeg ved det godt. Erfaringen har lært mig det. Det har dog aldrig forhindret mig i at gå en runde og kigge. Bare lige kigge. Måske trykke lidt forsigtigt med støvlen et par steder. Som om jorden pludselig skulle ændre mening, hvis jeg ser håbefuld nok ud. Men når haven endnu ikke vil samarbejde, må man finde et alternativ. Så hvorfor ikke benytte lejligheden til en frisk gåtur rundt om søen ved Jels Voldsted . Man går der mellem træerne, og selvom det stadig er tidligt på sæsonen, kan man mærke det. Noget er på vej. Små tegn. En anelse grønt. Fugle, der lyder som om de også har fået...