Æblepodning, blå elastikker og ægteskabelige risici – kursusdag hos Naturkarsten

Der findes dage hvor man bare ved, at man er på vej ud i noget godt.
Denne dag startede med en madpakke, en lang tur nordpå og en kursusdag i æblepodning hos selveste Naturkarsten i Støvring.

Det viste sig hurtigt, at æblepodning ikke kun handler om kniv og podekvist… men også om blå podeelastikker, ægteskabelige risici og æblekage-muffins i fri mængde.

Resultatet?
Nogle podninger måtte bindes om et par gange (eller tre), men grinene var mange – og æblegnisten fik endnu mere brændstof.

                                        

 Så kom dagen til kursus nr. 2 i æblepodning.

Denne gang gik turen hele 2½ time nordpå til Støvring, hvor underviseren ikke var hvem som helst – men selveste Karsten Kortbuks, også kendt som Naturkarsten.

Det var faktisk ham, der i sin tid tændte æblegnisten hos mig ved et foredrag i efteråret, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Så forventningerne var naturligvis høje.

Når man skal så langt nordpå, indebærer det også en tur på motorvejen – og motorvejen kan jo have sine egne planer. Derfor kørte jeg hjemmefra i rigtig god tid. Der blev endda smurt madpakke til både frokost og aftensmad. Man ved jo aldrig, hvor længe sådan en æbleekspedition kan trække ud.

 

Selvfølgelig vejarbejde – sådan starter mange store ekspeditioner. Heldigvis gav det en kærkommen pause, så madpakken kunne indtages med udsigt til gravkøer og blinkende kegler.

 

Endelig ude på landet. For enden af denne vej bor Karsten – en mand der ved mere om æbler end de fleste, og som denne dag skulle lære os kunsten at snyde naturen lidt med podning.

Under tæpperne ligger kursusets hovedpersoner og hviler sig: podekvistene. De aner endnu ikke, at de om få timer skal ud på deres livs vigtigste mission – at blive til nye æbletræer.

Podekvistene er pakket nænsomt ind i fugtigt avispapir, næsten som små soveposer. De skal holdes friske og klar, indtil podningsknivene kalder til tjeneste.
 

 Karsten viste sig hurtigt at være en knalddygtig storyteller, og det var virkelig interessant at høre hans tilgang til podning.

 Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne med mit første kursus i Give hos Boi. Podningsteknikkerne ligger faktisk meget tæt op ad hinanden, men der var alligevel små forskelle.

Hos Karsten brugte vi blå podeelastikker og varm voks, mens vi hos Boi arbejdede med naturbast og podekit.

Og så kom der en vigtig oplysning, som tydeligvis bygger på erfaring:

Ægtefæller bør ikke sidde ved siden af hinanden under podning med podeelastikker.

De små elastikker kan nemlig være særdeles drilske, og i værste fald kan de føre til mindre… ægteskabelige kriser.

Jeg kunne derfor konstatere, at det nok var meget godt, at konen ikke var med denne dag.

Mine første podninger måtte også ombindes et par gange, før teknikken sad nogenlunde. De blå elastikker havde deres egen vilje, men efter lidt kamp begyndte det at ligne noget.

Til sidst blev det hele forseglet med flydende varm voks, og så stod man der og følte sig næsten som en rigtig podemester.

 Men der var ét punkt, hvor de to kurser var meget forskellige.

Nemlig kaffebordet.

Hos Karsten var der frit løb til kaffe og gode æblekage-muffins under hele kurset. 

 Hos Boi i Give var reglerne noget mere strikse.
Der var først adgang til kaffebordet, når podningsteknikken var godkendt – og ikke før.

Så jeg holdt mig pænt tilbage fra kaffen, indtil mine podninger og elastikudfordringer nogenlunde var under kontrol.

Man er jo trods alt blevet opdraget ordentligt på første kursus i Give.

Lille æblehistorie til sidst

I Danmark, Slesvig og Nordtyskland fandtes der helt op i 1800-tallet omvandrende podere.

De gik fra gård til gård om foråret med kniv, voks og bast i tasken. Her podede de frugttræer for bønderne.

Betalingen var sjældent penge.

I stedet fik de mad, øl eller naturalier.

Mange steder sagde man om dem:

"Han kan tale med træerne."

Det var ikke overtro.

Det var simpelthen respekt for erfaring.

Og efter en dag med podekniv, elastikker og voks… begynder man måske en lille smule at forstå hvorfor.