Stakittet fik attitude – og jeg måtte parkere Heavy Metal
Når et gammelt stakit får en makeover, et 2D-tegneprogram bliver sluppet løs – og selveste waterpasset bliver sendt på tidlig pension Der findes opgaver i haven, som man tager fat på med det samme. Og så findes der stakittet . Det er den slags projekt, der står og kigger bebrejdende på én år efter år, mens man hver gang går forbi og tænker: “Det skal jeg også lige have gjort noget ved…” Og sådan kan man jo sagtens få et par år til at gå. Men i år fik jeg endelig givet mig selv den velfortjente los bagi , og nu skulle det være. Stakittet ud mod hovedvejen skulle have en ordentlig omgang kærlighed. Først kom sandpapiret frem, derefter blev de brædder, der havde set bedre dage, udskiftet, og så var det ellers tid til en god omgang maling. Og jeg må indrømme, at jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. Men selvfølgelig kunne jeg ikke bare nøjes med at male stakittet. Det ville jo være alt for nemt. Et af mine kendetegn er åbenbart, at jeg har et næsten uimodståeligt behov for at sæ...