Fra minus 8 til podefeber – da æblerne fik en fridag

Man kan planlægge meget i livet.
Kurser. Fridage. Indkøb af grundstammer.

Men man kan ikke planlægge vejret.

Dagen efter podningskurset i Give havde jeg taget en fridag. Den var strategisk placeret – med forhåbning om milde temperaturer, blød jord og optimale forhold for mine første selvstændige podninger.

Vejrguderne havde dog andre planer.

 

Fridagen var besluttet allerede ugen før kurset.
Optimisme var der nok af.

Men om morgenen stod termometeret på minus 8 grader. Jorden i drivhuset var hård som beton, og mine planer om potning blev parkeret hurtigere end en dårlig projektidé i styregruppen.

Så længe frosten bider, bliver der ingen nye æbletræer.

Man må kende sine begrænsninger.
Og jordens.

Men på tredjedagen – den 21. februar – skete miraklet.
Plusgrader. Sneen forsvandt i forbløffende fart, som om selv den havde fået besked om, at nu var det tid.

For en sikkerheds skyld havde jeg allerede dagen før sat en sæk planteskolejord i kælderen til optøning.
Man er vel projektleder.

 

 Så er der gjort klar til dagens træning i podning. Bordet er dækket – ikke med kaffe, men med kniv, kviste og ambitioner.

 

Podekviste fra gode venners beskæring. Tre forskellige træer – tre små stykker videreført æblehistorie. Man skal aldrig undervurdere værdien af et netværk

 

10 grundstammer købt på kurset.
Et lille eksperimentarium.
Statistisk spænding: Hvor mange lykkes?

 

De to første podninger krævede lidt justering – det rigtige snit skulle lige findes. Vinpropperne giver luft til rødderne ved potning. Man tager, hvad man har – innovation i kælderniveau.

Færdig.
Nu begynder den svære del: at vente.

Lidt æblehistorie

Helt tilbage i tiden – dengang Hertugdømmet Slesvig styrede det sydlige Jylland – lærte skolebørn faktisk at pode og plante træer. Især efter skoleloven i 1814.

Tanken var enkel: Et oplyst land = et land med frugttræer.

Skolelæreren var ikke kun underviser i regning og salmevers – men også i havebrug og håndværk. Man lærte at plante, pode og passe.

At denne undervisningsform senere forsvandt, kan næsten kaldes en kulturhistorisk kortslutning.

Æblet har haft større betydning i det sønderjyske, end man umiddelbart tror. Meget er ikke skrevet ned – men lever i erindringer og lokale fortællinger.

I “De glemte kager” fra Museum Sønderjylland – Jacob Michelsens Gård – finder man opskrift på gammeldags æblekage med Filippa-æbler fra haven.
Og dér dukker æblet op igen.
Som om det nægter at forsvinde ud af historien.

Tænk hvor mange gange æbler har fundet vej til det legendariske sønderjyske kaffebord.
Måske flere gange end vi aner.

Podning – en stille sandhed

Hvis podning var et jobopslag, ville kravene være:

• Tillid
• Tålmodighed
• Ydmyghed

Arbejdet er langsomt.
Resultatet kendes først om år. 

Pode i stilhed

Mange steder sagde man, at man ikke måtte tale, mens man podede.

Man troede:

• At ord kunne forstyrre samlingen
• At hånden skulle være rolig
• At arbejdet krævede nærvær

Podning som meditativ handling.
Datidens svar på yoga.

Efter dagens træning må jeg tilslutte mig de gamle regler.
Man bliver stille.
Man bliver koncentreret.
Man mærker håndværket.

Og inden længe skal manden i korte bukser igen justere mine teknikker.
Nordjysk finpudsning venter.

 Æblesagaen fortsætter..